Bent Christensen har i 2013 skrevet til

Michael Lerche Nielsen

Lektor, Afdeling for Navneforskning

Først Bent Christensens

spørgsmål i kort form.

Læse eventuelt mere i mail nr. 11 på

Bents Christensens side nr. 52, klik HER.

Redaktøren skriver:

Dette er forkortet udgave af en længere tekst.

Bent Christensen skriver i 2013 til Michael Lerche Nielsen:

------       Meget tyder på, at familien i begyndelsen af 1700-tallet har tilhørt Sankt Petri tyske menighed

i København og vel så har været en eller anden form for tyskere. -

Jeg har været i kontakt med en kyndig person i Sankt Petri menighed, som dog ikke har kunnet bidrage

positivt med noget ud over, hvad familien i forvejen havde..

Det eneste nye var, at navnet ikke forekommer i en liste med menighedens medlemmer fra 1767

(den ældste, der er bevaret).

Men det, jeg vil spørge om, er faktisk kun, hvilken betydning man skal tillægge stavemåden med -y?

Jeg ved jo fra min egen tid som kirkebogsførende sognepræst, at man ikke tog det så nøje i gamle dage -

hvad man jo som bekendt i det hele taget ikke gjorde, heller ikke i trykte tekster.

En eventuel forvanskning kan også være sket i fx Tyskland før familiens ankomst til Danmark. I moderne polsk forekommer efternavnet Sabiński. Og i moderne tjekkisk Sabinský. (Og i Rusland forekommer for den sags skyld efternavnet Сабинский (Sabinskij), men den mulighed arbejder jeg ikke meget med lige nu).

Hvis vi ser bort fra den russiske mulighed (som med ret stor sandsynlighed har noget med lokaliteten

Saba i Tatarstan at gøre), forestiller jeg mig, at navnet på en eller anden måde har noget

med de italienske sabinere og deres område at gøre.

Hvis man ved noget om disse forhold eller har tanker i forbindelse med dem, hører jeg gerne alt.

Men mit hovedspørgsmål er altså, om stavemåden -sky kan udelukke,

at der oprindelig er tale om det polske navn Sabiński.  --------

Herunder er svaret fra navneforsker

Michael Lerche Nielsen

Lektor, Afdeling for Navneforskning

Kære Bent Christensen!

Tak for spørgsmålet om navnet Sabinsky i 1700-tallet.

For det første har du ret i at Skt. Petri var en tysk menighed,

og at murermesteren må have anset sig for tysk.

Frem til 1880’erne var Petri sammen med Friederich Tyske Kirke

(nu Kristianskirken) på Christianshavn tyske

menighedere for det tyskorienterede borgerskab og håndværkerstanden,

som udgjorde en ikke ubetydelig del af byens indbyggere.

Om de var tyske er en anden sag. I al fald på Christianshavn

var flere oprindelig skotske fabrikantfamilier,

særligt Stanley, meget aktive i menigheden.

Valget af den tyske menighed synes her at skyldes konfessionelt slægtskab

med reformerte trosretninger i oprindelseslandet, samt at tilhørsforholdet

til de tyske menigheder generelt var sociale statusmarkører.

Med hensyn til navnets betydning, er det rent gætværk at forbinde det med de romerske sabinerinder eller

for den sags skyld en fjerntliggende kommune – oblast (Red.skriver: oblast=provins)– i Tatarstan.

Derimod er der talrige eksempler på indvandrede soldater- og håndværkerfamilier til Danamark via Holsten

og videre ud i det tyskdominerede område, som jo dengang strakte sig langt østpå.

Den slaviske adjektivendelsen –sky

benyttes ofte i forbindelse med stednavne: person fra det og det sted.

Eftersom tyskerne koloniserede store dele af Østeuropa

fra senmiddelalderen og frem,

og fordi der frem til anden verdenskrig i mange polske

byer var tysktalende grupperinger,

hvis efternavne ofte havde slavisk baggrund, er det mest

sandsynligt, at Sabinsky skal findes som bynavn

et eller andet sted fra Holsten og østover.

Er der som du synes at foretrække en forbindelse til de romerske sabinerinderne (eller Sabinerbjergene),

må det være et sent, lærd og litterært påfund.

Det virker i sammenhængen usandsynligt.

Jeg har ikke frekventeret detaljerede kort, men i det vestlige Polen findes

en bebyggelse, som på tysk kaldes:

Klein Sabin og på polsk Zabin.

Personer herfra må kunne kalde sig Sabinsky, men om det er et almindeligt navn skal jeg lade være usagt.

Håndværkere gik dengang ”på valsen”, og de kunne naturligvis

komme langt omkring, før de slog sig ned.

Man må i sin søgen ikke fæste sig for nøje ved bogstavveksel s/z

(hvor ”z” jo angiver det stemte /s/ vi ikke har i dansk).

Man kan også overveje om –b- i slægtsnavnet afspejler –p- (ligeledes stemt/ustemt variant).

Stavemåden med –y mener jeg ikke kan tillægges nogen betydning.

I 1600-tallet og 1700-tallets håndskrift vil man ofte af tydeliggørende årsager markere en i-lyd med ij,

som det endnu er tilfældet i nederlandsk. Bogstaverne ij udlæses ofte som ”y”

Jeg håber svaret har været til lidt hjælp og ønsker held og lykke med de fortsatte studier.

 Michael Lerche Nielsen

Lektor, Afdeling for Navneforskning