VELKOMMEN
TIL
www.sabinsky.dk
FAMILIEN
SABINSKY
HJEMMESIDE
2024
Her er 88 sider med informationer om Sabinsky familien, i Danmark og i udlandet. Indholdsfortegnelse klik HER.
Vi ønsker oplysninger om hvornår vi er kommet til Danmark og hvor i verden vi kommer fra?
Kan du komme med oplysninger billeder eller andet
i forbindelse med vores store familie?
Alt har interesse. Skriv til redaktøren:
Prøv at finde en slægtning på www.sabinsky.dk.
Klik HER.
Side nr. 80 Informationer om Nyboder i København og information om vores forfædre der har boet i Nyboder. Klik HER |
Side nr. ?? Denne side kunne blive din side. Har du noget om familien, så skriv til erik@sabinsky.dk Klik HER |
Sabinsky
har også en side på Facebook.
Klik på ikonet herunder
Redaktør af denne hjemmeside: Erik Bech Sabinsky Mail: erik@sabinsky.dk |
Hjemmesideejer: René Sabinsky Mail: rene@sabinsky.dk |
Til forsiden klik HER.
Dette er side 21
Siden er sidst redigeret
9. februar 2021
Digt
"Hvorhen, Min Unge Frue"
af
Emil Aarestrup
Det hurtige overblik
13. marts 2013 Knud Holm Knud Holm kontakter redaktøren og sender mail med indformation om digtet. Læs mere i det gule felt herunder | 13. marts 2013 Emil Aarestrup Digtet "Hvorhen, Min Unge Frue" af Emil Aarestrup Læs mere i det lyseblå felt herunder |
7. april 2013 Dialog mellem Troels Møller og Knud Holm Læs mere i det lysegrønne felt herunder | 8. april 2013 Dialog mellem Lillian Møller og Knud Holm Læs mere i det lysegrå felt herunder |
9. april 2013 Dialog mellem Bente Korngaard, og Aarestrup Foreningen i Nysted Læs deres svar i det lyserøde felt herunder |
|
Til Erik Sabinsky
Jeg er i dag faldet over jeres Sabinsky-hjemmeside, da jeg ledte på navnet.
Den er jo meget omfattende, så jeg har ikke gransket alle detaljer for at finde oplysninger,
der kunne bringe klarhed over et andet problem, som jeg er stødt på.
Forklaring følger:
Sabinski navnet (stavet med i ) forekommer i et digt af
Emil Aarestrup,
som her ses vedføjet.
I digtet er nævnt et lille spædbarn med navnet Anton,
og en henvisning til, at hans far er blevet taget til fange - vistnok af russerne -
og står overfor at skulle henrettes ved skydning.
Jeg synes digtet og hele historien, der ligger bag, bærer præg af at have rod i en virkelig historie,
ellers ville det være meget ejendommeligt, at så specifikke navne forekommer i digtet.
Jeg kan ikke lade være at spørge, om noget af dette vækker genklang
hos dig eller andre af slægten.
Aarestrup er født i år 1800 og dør i 1856.
Netop hvornår han har skrevet digtet, ved jeg ikke om man kan sige.
Det er jo formentlig en gang mellem 1830 og 1850 (med runde tal).
Henrettelsen af Sabinski ligger altså velsagtens også engang i første halvdel af 1800-tallet,
eller under Krimkrigen i halvtredserne
(som jo iøvrigt havde et parallelforløb her oppe nordpå).
Jeg kan se, at der i familien løber en diskussion af,
hvordan navnets endelse bør udtales.
Hvis familien har rødder i Rusland, og eventuelt er havnet her via Polen,
ville jeg være tilbøjelig til at tro på "i", som Aarestrup tydeligvis også har ment det.
Ved oversættelser fra det russiske alfabet ser man mange russiske navne
endende på "i" eller "ij" - sådan som man nu har opfattet den russiske udtale.
I gammel tid viste man også bogstavet y med to prikker over,
og det var derfor ofte usikkert, hvad der egentlig stod,
og hvordan det burde udtales.
Kender familien Aarestrups digt? Og hvad fortæller det jer?
De venligste hilsner
Knud Holm
13. marts 2013
Herunder er et digt fra Emil Aarestrup, som det drejer sig om.
9. april 2013
Emil Aarestrup 1847
HVORHEN, MIN UNGE FRUE
af
Emil Aarestrup
I Hvorhen, min unge Frue? Tyk Morgentaagen ligger Om alle Promenader Og glimrende Boutiker. | II Og under Silkehatten Saa streng en Alvor skues, Som vilde du ved Smiilet, Var det paa Læben, blues? | III Hvad trykker denne Tærne, Som følger dig, til Barmen? Hvad for en kostbar Byrde, I Shawler svøbt, paa Armen? |
IV Det er min Søn, den spæde, Jeg bar paa ham med Smerte Dengang hans Fader rev sig Begeistret fra mit Hjerte. | V Og fødte ham fortvivlet Den Time, da jeg hørte Til Fængslet man hans Fader, Saaret, i Lænker, førte. | VI Seer du Castellets Mure? De grønne Bastioner? og mellem Kuglestabler De rolige Kanoner? |
VII Imorgen, naar det dages I disse øde Gader, Saa lyder Sørgetrommen, Saa skyder man hans Fader. | VIII Imorgen, naar det dages, Saa hvirvler Russens Tromme, Saa knalder deres Bøsser, Saa er hans Timer omme | IX De vilde ei, Sabinski Tillade dig at skue Din lille Dreng, din Anton, Og din forgrædte Frue. |
X Men deres onde Trudsler Kan ei mit Mod forskrække Paa denne Rand af Volden Kan Fangen see os begge. | XI Han seer os! ja han seer os! Han ud af Gittret svinger Til Tegn det hvide Klæde - O, at vi havde Vinger. | XII Kom giv mig Drengen, Amme! Tag Huen af ham skynd dig. O hvor hans lille Hoved I Solen skinner yndig. |
XIII See her din Søn, Sabinski Som jeg har født med Smerte En Arving til din Adel Din Tapperhed, dit Hjerte. | XIV Om Flygtling end paa Jorden Han løfte skal mod Solen Det gamle Frihedsbanner, Sablen og Pistolen. | XV Hør hvad en Moder beder Hvis Hjerte snart vil briste Kast dine Øine paa ham For førstegang og sidste. |
XVI Kast dine Øine paa ham, Med Kraften og med Evnen, Som Døden kun kan give, Og vie ham ind til Hævnen. | XVII Med disse Ord gav Damen Sit Barn til Ammen atter - Kun af en Skildvagt hørtes En raa, barbarisk Latter. |
Troels Møller 7. april 2013 Redaktøren har modtaget denne tekst fra Troels Møller i forbindelse med Emil Aarestrup digtet. Emil Aarestrups digt "hvorhen min unge frue" hvori navnet Sabinski optræder, er fra digtsamlingen "Digte" alle skrevet i perioden 1825 - 1837, udgivet i 1838 og forøvrigt det eneste han udgav. Digtet handler i korte træk om en frue, der søger at vise sit spæde barn frem til en mand ved navn Sabinski (øjensynligt ment som barnets fader) fængslet bag kastellets mure inden dennes henrettelse af russiske soldater. Hvorfor Emil Aastrup netop har valgt navnet Sabinski til den dødsdømte , må desværre henlægges til gætterier og formodninger, men en plausibel årsag og inspiration for valg af navn, kunne søges i den i samtiden megen debaterede revolution i Polen kaldet "Cadet revolutionen" 1830 - 1831, hvori oprørerne bliver nedkæmpet af netop russiske soldater. Emil Aastrup er på rejse i Preussen og Bøhmen i 1832 og det er nærliggende at antage, at han har valgt at bruge "Cadet oprøret" som ramme for digtet og derfor brugt et polsk klingende navn til den ulyksagelige oprører. At den i digtet omtalte Sabinski skulle have bare den vageste forbindelse med de i Danmark bosiddende Sabinskyer, er lidet usandsynligt, med mindre at en af dem havde stærke revolusionistiske tendenser og en brændende lyst til, at hjælpe de frænderne, som slægten forlod over 125 år tidligere. Troels Møller 7. april 2013 Knud Holm skriver 8. april 2013: Jeg har læst Troels tekst herover, hvor han mener at en forbindelse til familien Sabinski/Sabinsky er - lidet sandsynlig - eller lidt usandsynlig - . Jeg forbeholder mig at tro noget andet, ikke blot fordi han bruger navnet Sabinski i digtet, men også fordi han nævner drengen som Anton, et navn, som jeg mener at have fundet, er et i slægten flere gange anvendt. Det ligger i tidens tendens, hvor revolutioner har ulmet rundt omkring i Europa, at hylde de hidtil mere eller mindre ukendte helte med navns nævnelse i digt. En ting var "den ukendte Landsoldat", noget andet dem, man vitterlig kunne sætte navn på. Begge kunne man bruge. De venligste hilsener Knud Holm. 8. april 2013 |
Lillian Møller Sabinsky
skriver 8. april 2013:
Hvilken Anton tænker Knud Holm på?
Hvis det er Anton der er søn af Julius passer data ikke.
Aarestrup døde i 1856. Anton blev født i 1874.
Ved Knud Holm, at vi kan datere Sabinskyer tilbage til 1713 her i København?
Lillian Sabinsky
8. april 2013
----------ooo0ooo----------
Knud Holm skriver
9. april 2013:
Kære alle
Nej, jeg tænker ikke i danske baner,
men mener at have konstateret at navnet Anton optræder
gentagne gange blandt udenlandske Sabinski'er.
Mere end det måske er tilfældet i dag, var det jo almindeligt ikke bare herhjemme,
at foretage opkaldelser.
Derfor hedder i gammel tid drenge ofte det samme som deres bedstefader.
Da jeg faldt over digtet med denne historie, var det naturligt for mig,
at henvende mig til jer, for at høre om nogen kendte til baggrunden for historien,
men jeg forestiller mig ikke, at der er tale om danske personer.
At historier, som disse krydser landegrænserne, skal man ikke forbavses over.
I attenhundrede-tallet ser vi også f.eks. en engelsk kvindelig digter,
der hylder en falden tysk frihedskæmper i den tyske frihedsbevægelse mod Napoleon.
Vh Knud.
9. april 2013
Bente Korngaard,
har skrevet til
Aarestrup Foreningen i Nysted
Hun har spurgt om de kan bidrage med flere oplysninger
om dette digt
HVORHEN, MIN UNGE FRUE
Her link til foreningen:
http://www.aarestrup-foreningen.dk/
Klik HER
Bente Korngaard skriver:
Herunder er de mail som Bente Korngaard har modtaget fra Kirsten Nor Mansø.
Kirsten Nor Mansø er formand for Aarestrup foreningen.
Kærlig hilsen Bente
----------ooo0ooo----------
Kirsten Nor Mansø
skriver:
Kære Bente Korngaard.
Jeg videresender en mail jeg har
fået fra vores eksterne Aarestrup kender -
Elisabeth Frey Harne.
(Red.: Se teksten herunder).
Har også selv puslet lidt med dine spørgsmål.
a)
Og Sabinskis Søn du skuer
Hans Førstefødte, Spæde,
Som jeg bag Frihedsfanen
Ved hjertet bar med Glæde
b)
Sabinskis Søn, som laa mig
Ved Hjertet, da mit Belte
Bar Dolken og Pistolen
(Og dro>) I Leiren mellem Helte
b) faar som Variant:
b 1) Som under Hjertet laae mig
Da for sin Frihed Polen
På Liv og Død mod Russen
Svang Sablen og Pistolen
Og b1 får igen følgende Variant, der optager noget af den
understregede Variant i 2. Ændring
b2) Som under Hjertet laae mig
Dengang hans tapre Fader
Med dræbende Kartæscher
Forsvarer Warschous Gader
Det bekræfter vel, at Sabinski er fra Polen.
Men der er intet nævnt om hvorfor Aarestrup er så optaget af denne Sabinski.
Er han mon en af samtidens Polske helte hvis dramatiske
skæbne har været omtalt i Danmark? - bare et gæt.
Men desværre tror jeg ikke mit svar hjælper dig videre med dit egentlige
spørgsmål i relation til din slægtsforskning.
Aarestrup arbejdede altid meget med teksten før digtet fandt sin endelig
ordlyd. Således også med digtet "Hvorhen min unge frue".
Det endelige digt er dateret 17. august 1834.
Kan anbefale dig at læse Aarestrups arbejde med digtet, som giver et lille
indblik i tankegangen bag digtet. Måske er der noget at hente der,
som vi ikke har set.
Aarestrups arbejde med teksten fremgår af de "røde bøger,"
jeg omtaler for Elisabeth, og som er Emil Aarestrups Samlede Skrifter,
Af Hans Brix og Palle Raunkjær - udgivet af Det Danske Sprog og
Litteraturselskab i 1976 - se bind 6 - side 49 - 57.
Så vil jeg ønske dig fortsat held og lykke til med søgningen efter
dine/jeres polske rødder.
De bedste hilsener
Kirsten Nor Mansø
----------ooo0ooo---------
Elisabeth Frey Harne
skriver:
Kære Bente Korngaard,
- formanden for Aarestrup foreningen har bedt mig om at undersøge Aarestrups
forhold til historien om Sabinski.
Herunder er resultatet, men det er jo det rene gæt!
Hvis jeg har ret, så kunne man i aviserne fra midt i 1830rne
måske finde en beretning om hændelsen i Polen.
Med venlig hilsen
Elisabeth Frey Harne
----------ooo0ooo---------
Elisabeth Frey Harne skriver:
Emil Aarestrup: Hvorhen min unge Frue? Samlede Værker II, s78
Litteratur:
Kjeld Zeruneith: Den frigjorte. Emil Aarestup i digtning og samtid.
En biografi, Gyldendal 1981s169, 383, 389
I sin biografi om Aarestrup kalder Kjeld Zeruneith digtet en “romance”, som en genre der kendes fra spansk digtekunst. Romancer er korte, enkle fortællinger på vers,
som minder om de såkaldte “ballader”.
Efter min mening er digtet en “ballade”, en genre som i det 14. og 15 årh. blev sunget
som “dansemusik”. Ordet kommer fra ballare - italiensk for “at danse”.
Man siger at det var den franske digter François Villon (født 1431, død efter 1463),
der gav “balladerne” deres lyriske form.
I 1700-t's England brugtes begrebet “ballads” om folkelige, episke sange (episk: fortællende).
Tysk digtekunst lod sig inspirere af de engelske ballader,
men gav dem en ny form og et nyt indhold:
De tyske ballader (som Aarestrup helt klart er inspireret af) byggede ofte på tragiske hændelser, som var omgæret af en “hemmelighed”.
Formen er knap, mens historien og detaljerne ofte kun anes.
De tyske “ballader” er bygget op som en slags noveller. Den tyske ballade's versemål er trokæisk.
Se for eks. J. W. Goethe: Der Zauberlehrling.
I Hvorhen, min unge Frue opfylder Aarestrup disse kriterier!
Den første tyske digter, der skrev en såkaldt “Kunstballade”
var Gottfried August Bürger: Leonore.
I det 20. årh. skabte Bertolt Brecht den “den moderne tyske ballade”
(fx Macke Messer's song: Und der Haifisch, der hat Zähne.....)
Personlig tror jeg at Emil Aarestrup må have læst om Sabinski's henrettelse avisen.
Muligvis nævntes det at hans unge kone og barn stod og så op på fængslet,
da han blev ført til henrettelsesstedet.
Som den digter han var har beretningen fået ham til at se hele situationen/forløbet
foran sit indre øje!
S 383 kommer Zeruneith ind på Aarestrups holdning til “klassemodsætningen:
“Der er således ansatser nok til, at Aarestrup skulle koble sit frihedssyn sammen
med en bredere social-poltitisk berøringsflade. Men alene det, at han lægger sin samfundskritik
ud i den upersonlige romanceform, kan tages som et tegn på,
at hans virkelige opmærksomhed var samlet andetsteds, nemlig i jeg digtenes
Emil Aarestrup: Hvorhen min unge Frue? Samlede Værker II, s78 retoriske befrielse
og nyden. […..] Polakkernes oprør imod den russiske besættelsesmagt, beskrevet i
Hvorhen, min unge Frue?, forsvandt således op i erotisk svimlen i det samtidige.
Jeg havde fået Brev fra dig, Nanette.” Disse digte fra midte af 1830'rne vidner trods alt om,
at Aarestrup under indtryk af krisestemnngen sydpå, var gået i politisk skred.
Se også digtet “En polsk Moder”
Vh.
Elisabeth Frey Harne
INDHOLDSFORTEGNELSE